13 november 2011 ~ 2 Comments

HootSuite – Smartere Social Media Marketing (SMM)

HootSuite er en gratis online tjeneste, der gør det smartere (og en hel del nemmere) til dagligt at administrere social media marketing (SMM) af din virksomhed, organisation, sag eller blog.

En vigtig forudsætning for få det meste ud af at bruge HootSuite er en strategi for din tilgang og tilstedeværelse på de sociale medier. Er du helt blank og mangler du inspiration, er der hjælp at hente i første del af indlægget ‘Smartere social media marketing (SMM) med HootSuite – har du allerede læst første del, så læs videre og glæd dig til at blive klogere på HootSuite :)

HootSuiteHootSuite - Social Media Marketing Dashboard

HootSuite minder i sit design og funktionalitet meget om Tweetdeck, som jeg har omtalt i dette indlæg, så er du bekendt med Tweetdeck, vil du have let ved at gå til HootSuite. Uanset om du allerede kender Tweetdeck eller du aldrig har hørt navnet, kommer her er en gennemgang af funktionerne og mulighederne i HootSuite.

Med Hootsuite kan du administrere og følge med i flere social medie profiler på en gang – eks. Facebook – profiler og pages, Twitter, Foursquare og LinkedIn. Når du har oprettet din profil, tilføjer du som det første dine social medie profiler til din HootSuite konto.

Strømme

Når du har tilføjet dine profiler, ligger de som faner i toppen af siden. Hver fane har en række prædefinerede streams eller strømme – eks. for en Twitter profil: Home Feed, som er det samlede feed for profilen, Sent Tweets, Mentions, som er tweets, der omtaler din profil og endelig Direct Messages. Du kan selv tilføje relevante strømme til de enkelte profiler ved at klikke på ‘Add Stream’ øverst til venstre under profilens fane. Her kan du bl.a. vælge en række forudbestemte strømme – såsom Favourite Tweets eller Scheduled Tweets udover de allerede omtalte strømme.

Du kan også definere strømme på baggrund af søgninger, nøgleord eller lister. Især søgninger og nøgleord kan være relevante at tilføje som strømme, da du på den måde kan følge med i om din forretning bliver omtalt i et tweet eller du kan vælge at oprette en strøm, der viser tweets, der indeholder søgeord, der er specielt interessante for dig.

Reputation management

Dermed kan du hurtigt få overblik over om der bliver tweetet om din forretning – godt eller skidt, og du kan hurtigt reagere på det og på den måde håndtere dit social medie omdømme – såkaldt reputation management. Fra dine forskellige profilers strømme kan du, for din Facebook profils vedkommende, kommentere og ‘Like’ opdateringer, og i forhold til din Twitter profil kan du besvare tweets, retweete tweets eller sende såkaldte DM’s – Direct Messages, direkte fra strømmen.

Er der f.eks. en kunde, som har haft en god oplevelse ved at handle i din webshop for fiskeudstyr og har valgt at lave et tweet om oplevelsen, kan du hurtigt sprede den gode oplevelse ved at retweete kundens tweet. Og omvendt har kunden haft en dårlig oplevelse, kan du sende kunden en DM eks. med en rabatkupon, som kunden kan bruge i din webshop ved næste køb.

Planlagte tweets og statusopdateringer

Hvis du ikke allerede nu kan se fordelene i at bruge HootSuite til at lette administrationen af din social media marketing, kommer her et meget overbevisende argument.

Udover at du selvfølgelig kan poste tweets og statusopdateringer fra HootSuite på dine forskellige social medie profiler direkte og med det samme, kan du også planlægge meget præcist, hvornår et bestemt tweet eller en bestemt statusopdatering skal postes på dine forskellige social medie profiler. Det er her brugen af HootSuite virkelig kan lette det daglige arbejde med SMM, da du når det passer dig, kan forfatte og planlægge dine tweets og opdateringer, i stedet for at skulle logge ind på de forskellige social medie netværk og lave individuelle opdateringer på de individuelle netværk. Alt foregår fra en og samme platform.

HootSuite University

HootSuite har deres eget HootSuite University, hvor du kan lære mere om og blive klogere på, hvordan du får mest ud af at bruge HootSuite. Jeg vil anbefale dig at bruge lidt tid på at se samtlige instruktionsvideoer i serien Hoot100. Det giver dig en rigtig god indføring i den basale brug af HootSuite.

Det første fix, Hoot100, er gratis, men vil du have mere koster det. 21$ om måneden for Pro brugere og 26.99$ for almindelige brugere, men så er der også inkluderet en opgradering til Pro, hvorefter prisen falder til 21$ om måneden.

Alternativer til HootSuite

HootSuite er ikke den eneste online tjeneste, som kan hjælpe dig med at administrere din SMM. Der er to alternativer, som jeg vil fremhæve.

Det ene er www.sprinklr.com.

For at få fingrene i Sprinklr skal du skrive dig op på en invitationsliste på Sprinklr’s hjemmeside. Det har jeg gjort, så nu venter jeg bare på at få en invitation fra dem :) Får jeg en invitation til at bruge tjenesten, vil jeg overveje at lave et indlæg på bloggen om det.

Den anden tjeneste er www.sproutsocial.com.

SproutSocial minder meget om HootSuite, og du har mange af de samme features og funktioner som i HootSuite.

SproutSocial er ikke en gratis tjeneste, men du kan prøve tjenesten gratis i 30 dage, hvilket jeg vil anbefale dig for at du kan danne dig et indtryk af, hvilke af de tre omtalte SMM værktøjer, der giver mest mening at benytte sig af.

Vælger du SproutSocial koster det 9$ om måneden for SproutSocial Pro og 49$ om måneden for SproutSocial Business.

Forskellene på de to kan du læse på SproutSocials eget website.

Efter min mening er HootSuite det værktøj, du skal vælge. Set i forhold til SproutSocial har du de samme muligheder i gratis versionen af HootSuite, som du skal betale 9$ om måneden for hos SproutSocial. Og hvis du vil have lidt flere muligheder i HootSuite, kan du opgradere til Pro udgaven for kun 5.99$ om måneden.

Det var alt fra min hånd for denne gang – jeg håber, du har fået lidt inspiration til hvordan du med lidt fokus og planlægning (og for få ressourcer ikke mindst) kan komme i gang med SMM. God fornøjelse!

Annonce
HootSuite - Social Media Dashboard

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
HootSuite - Smartere Social Media Marketing (SMM), 5.0 out of 5 based on 1 rating

2 Responses to “HootSuite – Smartere Social Media Marketing (SMM)”


Leave a Reply

112 queries. 0,344 seconds